Foredrag: Rasmus Ejrnæs 29. april – AFLYST
Foredrag 29. april med Rasmus Ejrnæs er AFLYST
pga. corona-situation
Onsdag 29. april 2020 kl. 17.00
Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
“Hvad skal vi bruge natur til?”
Kunst udfylder meget sjældent et formål ud over sit eget udsagn. Vi betragter det og tager det for det, det er – et udsagn.
Denne definition kan man også anvende på naturen og dyrelivet. Naturen udfylder i det store hele ikke andre formål end at være kunstneriske udsagn i vores verden. Der er selvfølgelig nogle dyr og planter, vi er afhængige af, for at kunne få mad på bordet, men langt hovedparten af verdens dyre- og plantearter kunne tages ud af ligningen i morgen, uden at det ville betyde andet, end at verden ville være en masse udsagn fattigere – ligesom at pille et maleri ned fra væggen.
Herhjemme udfylder naturen mange andre formål end at være udsagn. Den fredede natur er ikke kun fredet natur. Den er også mountainbike-spor, shelter-beliggenhed, svampejagtmark eller foretrukken fiskeplads. Men er den så overhovedet fredet? Og skal den være fredet i lille Danmark?
Der er mange, der har dele af svaret, og som har klare holdninger til, hvad naturen gavner og skal bruges til, men en af dem, som formodentlig har et af de bredeste perspektiver på den samlede naturdebat i Danmark, er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs.
Kom til foredrag med Rasmus Ejrnæs og hør ham fortælle om biodiversitetskrisen i Danmark og resten af verden.