I løbet af et skoleår har man mulighed for at prøve kræfter med tre forskellige håndfag. Håndfagene fylder tre timer i det faste ugeskema. Der er en bred vifte af håndfag at vælge imellem. Fælles for dem alle er, at de fokuserer på et specifikt håndværk og et specifikt værksted. I håndfagene har man mulighed for at dygtiggøre sig, nærstudere et materiale og udforske forskellige teknikker, hvad enten det drejer sig om at arbejde i træværkstedet, tekstil og design eller musiklokalet. Du kan læse mere om de forskellige håndfag herunder.
Magien udspiller sig i mørkekammeret mellem det sorteste sorte og det hvideste hvide
Billedet stiger op af væsken, som kom det af ingenting. Magien udspiller sig i mørkekammeret mellem det sorteste sorte og det hvideste hvide. Det sarte fotopapir er forsigtigt sænket ned i bakken med fremkaldervæsken, og nu træder en verden af gråtoner frem. Former og strukturer bliver stadig tydeligere, og med et er den der, og fotografiet fikseres.
Fotografi handler først og fremmest om lys, om at tegne med lys. For at kunne det, skal man lære at se og øve sig i at skifte synsvinkel. Det er vigtigt at kunne se motivet for eksempel en person fra alle mulige vinkler.
Målet er i sidste ende at skabe et billede, der er visuelt forførende, som fortæller en historie, der berører os.
Vi arbejder med at blive dygtige til det håndværk, fotografi også er. Der er masser af elementer og forhold i spil, når man arbejder med at komponere et billede. Vi inspireres selvfølgelig af fotografiske mesterværker men også af hinanden. Vi tager ofte afsæt i et overordnet emne. Arbejdet starter i mindre grupper, der giver mulighed for samtale og idéudvikling. Siden arbejder vi individuelt hen mod finde vores eget personlige udtryk.
Der er noget helt særligt over at beherske et håndværk. Men det kommer ikke af sig selv og kræver en indsats af os, som vi bliver rigeligt belønnet for.
Fed velour, lækker silke, tråd, garn og papir. Vi skal have stoffet i hænderne, mærke det mellem fingrene, opdage, hvad det kan og ikke kan. Materialerne er mange og vidt forskellige. Det samme gælder fagets teknikker. I den langsomme ende finder vi strikning og broderi, traditionelt håndarbejde, som bringer fordybelse og hensætter os i en næsten meditativ tilstand. I den hurtige ende har vi energifyldte processer som tekstiltryk, hvor man for eksempel trykker på t-shirts eller designer egne mønstre på stof. Mellem disse yderpunkter finder vi beklædningssyning, broderi, filtning, farvning og formgivning med mere.
Der er noget helt særligt over at beherske et håndværk. Men det kommer ikke af sig selv og kræver en indsats af os, som vi bliver rigeligt belønnet for. Fagets teknikker er vigtige, det siger sig selv, men vigtigere er, hvad vi bruger dem til.
Vi arbejder derfor målbevidst med at formgive og udvikle eget design, hvor æstetik, kvalitet og kompromisløshed er i højsædet.
Både begynderen og den mere erfarne vil møde et inspirerende miljø og opleve den store glæde og personlige tilfredsstillelse, der følger med at skabe og udføre eget design. Den erfarne vil opleve at blive udfordret der, hvor man er nået til i sin udvikling.
Måske slår vi os løs med vilde eksperimenter i papir og former en masse små kræmmerhuse for at sætte dem sammen til kjoler. Det billige, lette og føjelige materiale gør, at vi tager lettere på det og eksperimenterer mere frit. Kjolerne er meget skrøbelige og holder ikke til brug. Men måske står vi med flotte kunstgenstande og er en masse erfaringer rigere.
“Jeg tror på alle andre farver end grå”
Et ark papir, en blyant, syv felter, syv ord. I hvert felt på arket skal et begreb eller en følelse som for eksempel vrede eller glæde beskrives uden brug af genkendelige figurer. Sådan kunne de indledende øvelser til et maleri se ud.
Øvelsen afslører, at vi har et ubevidst og meget umiddelbart sprog, som kan aktiveres. Det rummer en enorm kraft, som kan bruges i arbejdet med maleriet. Derfor starter maleprocessen ofte med et abstrakt udtryk. Her får vi nemlig noget foræret. Vi maler løs, eksperimenterer og udforsker. Efter en tid træder vi tilbage fra værket, får afstand og prøver nu at se med et analytisk blik.
Maleriet er et sprog, vi skal lære. Er det, vi har lavet indtil videre, sammenhængende tale. Der er streg, form, flade, farver og komposition at tage stilling til. Noget skal fremhæves, andet nedtones eller måske helt males over. Er farven levende eller død? Vi skal lære farverne at kende og bruge dem uden at tage kraften ud af dem. Ind imellem rejser muren sig, og vi synes ikke, vi kan komme videre eller tænker, at det må betyde, at maleriet er færdigt. Måske er det, måske ikke. Vi fortsætter arbejdet, og pludselig er magien der, og maleriet er som, det skal være.
Træværkstedet… er et helt naturligt sted at være sammen om noget.
Måske har du lyst til at dreje, save, samle eller konstruere. Måske har du lyst til selv at designe eller lave noget, der er skabt før. Måske elsker du duften af friske træsorter eller stemningen, der kan opstå i værkstedet.
I træværkstedet kan du få alle mulige projekter realiseret. Det kan være mindre personlige projekter eller store fælles projekter. Du bliver fortrolig med materialerne, og hvad de kan og får masser af håndværksmæssige teknikker ind under huden.
Træværkstedet er som alle andre værksteder også åbent i fritiden, hvor der laves små og store praktiske foranstaltninger, projekter eller eriksmindeopgaver. Det er et helt naturligt sted at være sammen om noget.
Træ kan også foregå udenfor eller i skolens store bålhytte, hvor vi arbejder i frisk træ som grøn sløjd eller laver byggeprojekter altid med en stor optagethed af materialer, teknikker og samarbejde.
Når man først har oplevet det, vil man ikke nøjes med mindre.
En person har luftet en rabiat holdning ved et bord under middagsmaden. Nu tales der højrøstet, og et skænderi er ved at opstå. Det hverken vi eller de andre ved bordet ved er, at optrinnet er iscenesat og improviseret af skuespillere. Det er skjult teater, som vil udfordre vores pænhed, vores politiske korrekthed og sætte ting i perspektiv.
Vores scene er ikke begrænset til de skrå brædder men kunne i princippet være hvor som helst, her i huset eller ude i det offentlige rum. Scenen kunne for eksempel være en større plads i Berlin midt i et ukontrollabelt menneskemylder.
Vi prøver mange ting af. Udover impro-teater sport, devising og fysisk ekspressivt teater arbejder vi også med
at sætte mere traditionelle manuskript-bårne skuespil op. Det kunne for eksempel være en børneteaterforestilling.
Dramaundervisningen er et energifyldt fysisk laboratorium med leg, fantasi og masser af gode grin. Du vil opleve at blive skubbet ud, hvor det måske er lidt grænseoverskridende, men i et lukket og trygt forum tør vi udfordre os selv og prøve vilde ting af.
“Og måske ender vi et helt andet sted end vi troede, men sådan er den kreative proces, heldigvis.”
Computeren er et instrument, vi skal lære at spille på. Det er ikke en guitar, et keyboard eller en saxofon men et instrument i sig selv, som vi skal lære at kende og bruge. Vi er på en gang instrumentalister, arrangører og producere. Vi er ofte ret fortrolige med genrer og subgenrer, men arbejdet starter med en blank side og en idé. Vi leder efter et beat eller en lyd, går efter et bestemt udtryk, tweaker og bearbejder, indtil den er der. Vi fokuserer på detaljen.
Men vi skal videre, for det handler om det store billede, det samlede udtryk. De forskellige elementer skal fungere sammen. Og måske ender vi et helt andet sted, end vi troede, men sådan er den kreative proces – heldigvis. Inden vi når hertil, skal vi have værktøjer at arbejde med. Dem lærer vi at kende ved for eksempel at lave et lydspor til en filmsekvens. Det giver fornemmelse for timing, form og dynamik, som er vigtige redskaber, når vi skal lave vores egen musik.
Det nye og overraskende opstår jo ofte med en lidt fræk og respektløs tilgang til tingene.
Det kommer fra jorden og har altid været der. Det er fugtigt og sanseligt. Det giver efter for dine hænders tryk og holder den form, du giver det. Vi mennesker har formet brugs- og kunstgenstande af det i tusinder af år. Leret er et enestående materiale med uanede muligheder.
I keramik lærer vi teknikker for at have et godt afsæt for at eksperimentere. Det nye og overraskende opstår jo ofte med en lidt fræk og respektløs tilgang til tingene. Tekniske færdigheder åbner døre men kan også gøre det modsatte.
I værkstedet arbejder vi med formstøbning, hvor vi støber serier af brugsgenstande i gips. Vi valser også plader ud til større skulpturelle objekter. Store frit formede krukker og skulpturer bygges op med traditionel pølseteknik. Måske får vi hjælp af ekstruderen, en maskine, der spytter pølser ud. Måske tager vi pottemagervejen, det kan være forbundet med stor glæde og tilfredsstillelse at dreje en kop, en kande eller måske cylindre, der skal blive til en skulptur.
Længere nede af vejen afsluttes processen ofte med påføring af lerfarve eller glasur inden brænding i ovnen. Også her er der mange variabler og ting at tage stilling til. Vi øver os derfor i at se, tale om og tage stilling til form og udtryk. Der er spørgsmålet om formens tyngdepunkt , overfladens tekstur eller arbejdet med den udslagsgivende detalje og meget mere. Vores ambition er at få alt til at gå op i højere enhed, så du før eller siden oplever at stå med et produkt, der er vellykket, personligt og unikt.
Du vil møde mange typer af opgaver, åbne, lukkede og alt indimellem. Måske skal du lave en kop formet af og til din hånd, en unik brugsgenstand. Eller du får til opgave at modellere en sko, der ganske vist er uanvendelig som fodtøj men overrasker med en velkendt form i et fremmed materiale – et skulpturelt værk.
Måske får du øje på storheden i det enkle.
Du rejser dig fra sengekanten, hvor du alt for længe har siddet med dig selv, din spanske guitar, noder og trættende skalaøvelser for at prøve at spille sammen med andre. Og du kommer ikke til at fortryde det, for rytmisk sammenspil kan noget helt særligt. Måske er du virkelig dygtig på dit instrument, måske er du lige begyndt, det er ikke så afgørende, så længe du har mod på udfordringen.
I rytmisk sammenspil er overskriften ofte en genre, en kunstner eller en helt konkret opgave, som for eksempel partymusik til en festival. Måske arbejder vi sammen med dramaholdet om et samlet udtryk. Uanset overskriften har vi det sjovt med at spille coverversioner af tidens hits og med at bruge de byggeklodser, vi har til at komponere egne numre. Arbejdet med et nummer er en proces; der er langt fra lige at kunne kæmpe sig igennem en akkordrundgang til at spille et nummer med fed vellyd og groove. Efterhånden arbejder vi os ind på nummeret og kommer helt ned i dets DNA. Når vi er helt fortrolige med nummerets form og sjæl, kan den store magi opstå.
I rytmisk sammenspil er det først og fremmest færdigheden sammenspil, vi øver. Det er altid en holdpræstation, hvor forskellen ligger i, at du ikke bare hører dig selv men også de andre i bandet og det samlede lydbillede. Du får selvfølgelig brug for al din kunnen som instrumentalist, den kan løfte udtrykket. Der er i øvrigt mulighed for modtage ene-undervisning hvis du vil dygtiggøre dig på dit instrument.
Rytmisk samspil giver dig spilleglæde og større musikforståelse Du lærer et sprog, der blandt andet handler om periodefornemmelse, rytmik, dynamik med mere Måske får du øje på storheden i det enkelte. Vi spiller selvfølgelig ikke bare for hinanden og øvelokalets vægge men for publikum til cafeaftener på skolen og den årligt tilbagevendende musikfestival med deltagelse af andre efterskoler.
I sangskriverværkstedet arbejde vi i mindre konstellationer eller helt på egen hånd i bedste singer-songwriter-tradition. Her gælder det den gode melodi, den lyriske tekst, det fængende omkvæd med mere. Der er mulighed for at indspille i god kvalitet.
Når smeltediglen nærmer sig de 900 grader, og de uformelige rester af sølv går fra udefinerbar grå masse, til en spejlblank spændstig dråbe, opleves magien – spændingen stiger når sølvet hældes i formen, der for tredje gang er stampet til med det fedtede støbesand. Vi holder vejret og lirker formen åben, og endelig sker forløsningen, ned i vandet dumper den sorte klump – det lykkedes – ud kommer en lille usleben perle, en lille grå klump der bliver et helt unikt smykke, skabt af en hånd her på Eriksminde.
Gennem året udforsker vi forskellige teknikker, og indimellem føles det som ren magi. Processerne er meget forskellige men ofte er arbejdsgangen at; Der tegnes, der måles, der saves, der files, der bankes, der formes, der loddes, der slibes, der pudses, der poleres og der slibes igen, så poleres det endnu en gang og endelig finder det vej i tromlen som gir det sidste.
Der er altid et oplæg, en ramme, en tanke og en forventning til hvor smykkerne vil bevæge sig hen. Men det er umuligt at forudsige, for det er dig der designer og bearbejder smykkerne. Vi arbejder både med de helt grundlæggende teknikker, ligesom vi også afprøver helt nye trends og tendenser. Vi bruger klassisk guldsmedeværktøj og arbejder med at genbruge alle rester, så intet går til spilde.
Det er en lang og tålmodig process fra ide til færdigt smykke, men det er i den process vi sammen bliver nysgerrige på materialet og eksperimenterer os frem til nye veje. Sølv er et håndfag hvor vi både forundres og frustreres sammen.
