I løbet af et skoleår har man mulighed for at prøve kræfter med to hovedfag. Hovedfagene fylder fire timer i det faste ugeskema. Der er fem forskellige hovedfag, og de tager hver især udgangspunkt i et særligt område. De fem hovedfag er Natur, Flade, Form, Elektronisk og Krop, ord og musik.
Hovedfagene er vidt forskellige, men fælles for dem er, at vi arbejder på tværs af materialer, teknikker og genrer. Hovedfaget Form arbejder for eksempel i udgangspunktet med formgivning, men faget begrænser sig ikke til kun et materiale eller en teknik. I hovedfagene går vi undersøgende, eksperimenterende og legende til værks, og vi sigter rent faktisk efter at lave seriøs og tankevækkende kunst.
Vores verden bliver mere og mere digital. Den digitale verden påvirker vores adfærd og handlinger, og på den måde har den digitale verden og dens udvikling indflydelse på, hvordan vi lever og kommunikerer med hinanden.
I hovedfaget Elektronisk lærer eleverne at udtrykke sig kunstnerisk igennem forskellige digitale værktøjer. Eleverne vil få indsigt i flere digitale værktøjer i forbindelse med skabelsen af deres egne digitale værker. Eleverne vil desuden blive præsenteret for måder at præsentere digitale produkter. På den måde får elevernes digitale produkter mulighed for at møde et publikum i den fysiske verden.
Eleverne vil som en vigtig del af hovedfaget Elektronisk indgå i en mere generel diskussion om digital dannelse og måden vi bruger digitale redskaber på.
Vi lever i en visuel kultur. I en verden af billeder. Reklamer, film, serier, malerier, fotografier, vejskilte, piktogrammer, vejkort og logoer for blot at nævne de mest åbenlyse. Derudover er det at dele, tage, producere, bruge og forbruge billeder blevet en stor del af især den yngre generations hverdag. Og netop derfor er det vigtig at have en samtale om, hvordan billeder fungerer, hvorfor de fungerer, hvor de kommer fra og hvad vi skal med dem.
I hovedfaget Flade arbejder eleverne først og fremmest med at udtrykke sig på plane flader. Eleverne vil stifte bekendtskab med flere forskellige kunstneriske udtryksformer, for eksempel maleri, tegning, tryk og stencils. Det er også en vigtig del af hovedfaget Flade, at eleverne diskuterer, hvordan andres æstetiske produkter fungerer.
Kendskabet til billedkomposition, farve, lys- og skyggevirkning, materialer og teknikker er en forudsætning for at eleverne kan udvikle et personligt billedsprog. Arbejdsformen er kunstnerisk, nysgerrig og undersøgende, og den lægger vægt på, at eleverne nærmer sig deres eget personlige udtryk.
Hovedfaget Form arbejder med det, vi kan røre ved. Det, som kan opleves med både øjne og hænder, med alle sanserne. I Form arbejder eleverne kunstnerisk og håndværksmæssigt med skulpturel formgivning. Eleverne vil lære forskellige materialers egenskaber at kende, og de vil sammen med undervisere og andre elever undersøge, hvilket kunstnerisk potentiale, materialerne har. Eleverne arbejder på større projekter og værker. Fællesnævneren for elevernes individuelle og kollektive projekter er, at de er rumlige. De findes i verden som fysiske genstande.
Form vil pirre elevernes nysgerrighed og give lyst til at udforske, undersøge og eksperimentere med forskellige materialer og teknikker. Arbejdet vil brede sig over flere materialer og værksteder. På baggrund af håndværksmæssig kunnen og kendskab til materialer kan eleverne således give deres idéer form på forskellige måder.
Eleverne vil som en del af deres arbejde undersøge og diskutere egne og andres kunstneriske udtryk. Derigennem vil de opleve, hvad det vil sige at udtrykke sig rumligt. Eleverne vil i den forbindelse stifte bekendtskab med professionelle kunstnere, der arbejde rmed skulpturel formgivning.
Kroppen modtager indtryk fra omverden. Vi kan kun se, mærke og begribe det, som kroppens sanser er i stand til at lukke ind. Vores krop er dog ikke blot modtager af indtryk. Kroppen bruger vi nemlig også til at udtrykke os med. Både i hverdagen og især i kunstneriske og performative sammenhænge som skuespil, dans og musik. I hovedfaget Krop, ord og musik eksperimenterer eleverne med, hvordan man udtrykker sig via kroppen, ord og musik.
Krop, ord og musik er et fag, der lægger stor vægt på at eleverne bliver fortrolige med at fremføre og præsentere deres arbejde for hinanden. Herigennem bliver eleverne fortrolige med, hvordan de via kroppen, dansen, sangen og stemmen kan formidle tanker, følelser og stemninger til omverden.
Det vigtigste materiale, eleverne kommer til at arbejde med, er dem selv. Kroppen er det redskab, eleverne skal lære at kende og mestre. Faget lægger vægt på kollektive arbejdsformer. På den måde kommer eleverne til at opleve, at der kan skabes stor kunst, når man løfter i flok.
I hovedfaget Natur foregår al undervisning udendørs. Eleverne kommer blandt andet til at arbejde med madlavning over bål, hvor de selv skal stå for at fange, plukke, forberede og tilberede den mad, de skal lave.
Eleverne vil også blive præsenteret for grundlæggende aspekter omkring udvinding og forarbejdning af materialer og råvarer. Her er årshjulet et vigtigt begreb, der i høj grad afgør hovedfagets aktiviteter. Eleverne skal oparbejde en dybere forståelse for, hvordan de kan udnytte naturens ressourcer og muligheder på en bæredygtig måde.
Hovedfaget Natur lægger også vægt på at undersøge, hvordan naturen kan inspirere os og mane til eftertanke. Der er mange steder, eleverne kan finde fordybelse, når de er på efterskole. Hovedfaget Natur insisterer på, at naturen tilbyder et enestående rum for fordybelse og ro. Vi vil bruge aktiviteter, der foregår i naturen, til at lære os selv bedre at kende og opleve os selv i samspil med naturen.
Et vigtigt aspekt af hovedfaget Natur er samarbejde og gruppeaktiviteter. Eleverne vil lære sig selv at kende i en gruppedynamik og blive klogere på de forskellige udfordringer, fordele og roller, der knytter sig til at løse opgaver i flok.
