Maleri

Et ark papir, en blyant, syv felter, syv ord. I hvert felt på arket skal et begreb eller en følelse som for eksempel vrede eller glæde beskrives uden  brug af genkendelige figurer. Sådan kunne de indledende øvelser til et maleri se ud.

Øvelsen afslører, at vi har et ubevidst og meget umiddelbart sprog, som kan aktiveres. Det rummer en enorm kraft, som kan bruges i arbejdet med maleriet.  Derfor starter maleprocessen ofte med et abstrakt udtryk. Her får vi nemlig noget foræret. Vi maler løs, eksperimenterer og udforsker. Efter en tid træder vi tilbage fra værket, får afstand og prøver nu at se med et analytisk blik. 

Maleriet er et sprog, vi skal lære. Er det, vi har lavet indtil videre, sammenhængende tale. Der er streg, form, flade, farver og komposition at tage stilling til. Noget skal fremhæves, andet nedtones eller måske helt males over. Er farven levende eller død? Vi skal lære farverne at kende og bruge dem uden at tage kraften ud af dem. Ind imellem rejser muren sig, og vi synes ikke, vi kan komme videre eller tænker, at det må betyde,  at maleriet er færdigt. Måske er det, måske ikke. Vi fortsætter arbejdet, og pludselig er magien der, og maleriet er som, det skal være.