“Men vi kan sagtens formgive en stol der er behagelig at sidde på, men ubehagelig at se på. “
Materialet er krydsfinér og trælægter. Vi er i gang med at designe en stol. Der er en siddeflade, der skal bæres. Tre ben kan gøre det, men fire er bedre. En lodret flade udgør et ryglæn, og så skal de enkelte dele forbindes i en holdbar konstruktion. Det lyder enkelt, men vi opdager snart, at det måske ikke er så let endda.
En stol skal være god at sidde på, det siger sig selv. Den egenskab bestemmer i høj grad dens form. Men vi kan sagtens formgive en stol, der er behagelig at sidde på men ubehagelig at se på. En stol er jo meget mere end sin funktion.
Når vi beskæftiger os med møbeldesign, får vi øjnene op for hvor mange hensyn og overvejelser, der ligger bag udformningen af et møbel. I en møbelklassiker går alle disse forhold op i en højere enhed. Stolens form, dens funktion, måden, den er konstrueret på og materialet spiller sammen på en måde, så vi ikke kunne forestille os det anderledes. Vi skal lære teknikker og værktøj at kende for selv at kunne eksperimentere i dette spændende univers.