Rejsen

I det tidlige forår rejser vi til et andet sted – som kunne være en europæisk storby – og holder skole i nye omgivelser for at møde noget, som ligner men alligevel er ganske forskelligt fra det, vi kommer fra. Der sker noget, når man rejser fra det kendte a til ukendte b. Mødet med det fremmedartede gør noget ved os; sanserne skærpes, tiden får bred gang, vi rykker tættere sammen. Den lille usikkerhed, som rejsen ud i det ukendte kunne give, overdøves af nysgerrigheden og trangen til at gå på opdagelse på stedet og se det, der er værd at se, seværdighederne selvfølgelig, men også alt det, der gemmer sig i mellemrummene. Det pulserende hverdagsliv, det tilfældige møde med en lokal, den forladte industribygning kan være lige så vægtige og vigtige indtryk.

Vi indtager byen på egen hånd men under trygge forhold. Vi har forberedt os hjemmefra og  ved allerede noget om stedet, menneskene og kulturen. Vi ved også noget om de historiske begivenheder, der har udspillet sig her.

De kommer os ved i den udstrækning, at de ofte på en eller måde er forviklet med vores egen historie og har usynlige tråde ind i nuet. Måske har de haft  indflydelse på vores ideer og forestillinger om, hvordan et samfund skal indrettes.  

Vi gør tingene sammen i større eller mindre grupper, hvad enten det handler om at gå en lang tur i et dejligt landskab, besøge et monument, et museum eller gå til koncert. Rejsen rummer ofte en eller anden form for happening eller kunstprojekt i byrummet, hvor vi for eksempel “tvinger” hinanden til at interagere med de lokale. Vi engagerer os, så vi ikke bliver som turisten, der blot ser til og nyder uforpligtende fra sidelinien. Måske besøger vi en dansk kunstner, som bor og arbejder på stedet.