Demokrati og medborgerskab

Vi er et lille samfund i et meget større samfund, en lille stat i staten. Vi er ikke flere på skolen, end et demokrati har gode muligheder for at lykkes. Og det er med demokrati som så meget andet; man lærer det ikke at kende ved at høre om det men ved at tage del i det.

Du vil opleve en demokratisk kultur her på stedet, som er et mål i sig selv men også en slags forberedelse til det, der venter dig i verden udenfor. Vi vil gerne tilskynde dig til at tage del i samfundslivet og forholde dig til, hvad der er godt, og hvad der kunne være bedre.  Det handler ikke om politisk skoling men opdragelse til medborgerskab og verdensborgerskab, der indebærer at tage ansvar og søge indflydelse. Den største trussel er i virkeligheden ligegyldigheden og forestillingen om, at det ikke gør nogen forskel og derfor kan være lige meget. Din stillingtagen og indsats gør en forskel.

På skolen har vi en miniatureudgave af et repræsentativt folkestyre. Du kan selv vælge at stille op eller være stiller for en anden kandidat og give denne mandat til at varetage din interesse på tinge. Husrådet er navnet på parlamentet, der består af fem folkevalgte elever og to lærere. Husrådet tager initiativer til at fremme fællesskabet. De planlægger aktiviteter og arrangementer, fremsætter forslag og tager problemer op og finder løsninger. Husrådet forbereder en dagsorden til de to ugentlige fællesmøder, hvor alle deltager.

Intet menneske er en ø. Vi er altid i en relation til andre mennesker, og der er hensyn, som går forud for tilfredsstillelsen af dine og mine behov og interesser.

Der er altid et mellemværende, noget som ikke er dig eller mig, dit eller mit men noget helt tredje, som vi er fælles om. Noget af det helt særlige ved mennesket er, at det kan overskride sig selv og  formulere en fælles vilje, der kan have det fælles bedste som mål. Der er selvfølgelig en balance;  man kan blive så optaget af det fælles bedste, at det bliver på bekostning af det enkelte menneskes frihed.

Demokrati er så meget mere end styreform og flertalsafgørelse; det er i lige så høj grad et spørgsmål om indstilling og holdning. En demokratisk tankegang er tæt forbundet med frisind. Du er frisindet, når du kan skille et standpunkt fra personen, der gør  standpunktet gældende. Det betyder, at vi ikke bliver uvenner, fordi vi mener noget forskelligt. Udfordringen er selvfølgelig størst, når vi er fundamentalt uenige med nogen om noget og ikke bare bliver bekræftet i vort eget standpunkt. Det er således godt, hvis vi kan blive enige om, at vi kan være uenige. Men frisind er ikke noget vi uden videre har men noget, vi hele tiden må øve os i.

Der er altid et flertal og et mindretal, når der træffes afgørelse i en sag, og selvom flertallet får ret, har de ikke nødvendigvis ret. Et sandt demokrati kendes derfor også på, hvordan flertallet behandler mindretallet. I stedet for at en part står stejlt på sit eget, mødes vi måske på halvvejen i en kompromisløsning, der tilgodeser begge parter. Sådan foregår det jo i rigtig mange andre af livets forhold, hvor magtforholdet ikke er sat i system.