“Det er godt at opdage, at store ting kan ske, når vi tør lade tilfældet råde.”
En opvarmet jernstang stikkes i en flamingoplade, flamingoen smelter, en form opstår. vi tager en stak flamingoplader og flere jernstænger og laver en hel fordybning. Så bytter vi rundt på pladerne, vender og drejer dem, får en ny og endnu vildere form. Derpå fikserer vi pladerne med tape, hælder våd gips ned i hulrummet og får den positive form frem.
Så venter vi en rum tid, i spænding, til gipsen er tør, og flamingoen omkring den kan fjernes. Først da ser, vi hvordan det ser ud. Virker det, eller virker det ikke? Er det overraskende og magisk eller bare kedeligt og intetsigende? Det kan falde ud til begge sider. Men det er godt at opdage, at store ting kan ske, når vi tør lade tilfældet råde.