fbpx


#ERIKSMINDEEFTERSKOLE #LIGEVÆRD
#KREATIVITET #MUSIK #BEVÆGELSE
#TEATER #MENNESKELIV #KULTUR
#KUNST #HÅNDVÆRK #FORUNDRING

Tale til afslutningen 2012-2013
v/ Mille Tarp Jørgensen

Denne tale er selvfølgelig særligt rettet til alle jer elever, som jeg holder så meget af, hver især. Først og fremmest vil jeg gerne takke jer for jeres tålmodighed under lockouten, derefter for jeres åbenhed over for det kunstneriske, og også en særlig tak for de sidste morgener, hvor I har været helt fantastiske til at vælge sange, og til at synge sammen med

På det sidste har jeg tænkt meget på det med at holde af hinanden. Hvad det egentlig indebærer? Hvor grænserne er for det? Og hvor er åbningerne i det? At holde af hinanden og at være venner, er det det samme? Vi kender det de fleste af os fra facebook. Der er nogen der har rigtig mange venner!

Der er venner og der er venskab. At skabe sig, at skabe venner. Hvad vil det sige at være venner? Og hvad betyder det at holde af? Hvornår kan vi elske hinanden? Og hvornår kan vi ikke?

Forleden, i forbindelse med den mundtlige prøve, berettede Constantin om Soldaten Vassos, der pludselig, da han hørte sit offers navn, blev mindet om sin egen familie, og i samme stund fattede medlidenhed, eller var det barmhjertighed, med Partisanen som han stod overfor. Han opdagede, at også han var et menneske som ham selv. Han gav ham vand, forbandt hans sår, og gav ham sågar hans våben tilbage, hvorefter han lod ham løbe. Det er ikke sikkert det ville være sket i dag i Afghanistan, hvem ved? Men historien giver stof til eftertanke. Det er en god historie. Partisanen kæmpede for retfærdighed, frihed og lige vilkår for alle. Soldaten kæmpede for sit land. Det er i nøden man kender sine venner siges det. Hvornår er man i nød? Og med hvem er man venner? Kan din fjende blive din ven? Og kan din ven pludselig blive din fjende? Hvad vil det sige at have en ven?

For noget tid siden var der nogen, der skulle skilles. Det blev fortalt, at de hver især, i den forbindelse havde udtrykt, overfor deres børn, at de stadig holdt af hinanden og var venner, men kun venner. Det fik mig til at tænke på hvor kærligheden stopper, eller hvornår den stopper? Vil det sige, at man ikke nødvendigvis er venner, når man elsker hinanden, eller vil det sige, at venskabet er en del af kærligheden? Eller kan man godt være kærlig overfor hinanden uden at man er venner?

Det har også fået mig til at tænke over vores forhold til hinanden her på Eriksminde. Vi mødes, bliver bekendte med hinanden, der udvikles venskaber, vi kommer til at holde af hinanden, og mere end det. Vi bliver forbundet med hinanden, på en måde, der rækker ud over et venskab. Kan man sige at vi kommer til at elske hinanden? Selvfølgelig ikke i ægteskabelig forstand. Men hvor stort er vort venskab? Kan man måle et venskab? Hvorfor er nogle venskaber større end andre? Hvor meget holder vi af hinanden? Jeg ved at det er så meget, at vi selvom vi ikke kommer til at ses i hverdagen fremover, kan mødes på et splitsekund, hvor end vi skulle støde ind i hinanden fremover. Vi forstår hinanden.

Opstår venskaber, når man forstår hinanden? Hvor meget skal man kende hinanden før man kommer til at forstå og holde af hinanden, Hvad skal der til? Er der nogen opskrift på det? Hvad vil det sige at kende hinanden på godt og ondt? Og holde ud med hinanden på trods? Er det der kærligheden opstår, Når man tilgiver hinanden, og står ved hinanden? På trods?

Det har trukket i mig i lang tid – ja helt siden vi blev lockoutet. Jeg er kommet til at holde af jer

Jeg vil gerne sige ordentligt farvel, og tak – for alle de mange stunder og tanker, der er spændt ud i mellem os. Lev vel derude! Og gid at det må jer godt hver især.