ved forstander
Lynge Korsgaard, 22. juni 2019
Menneskerettighederne
“Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.”
Sådan lyder Artikel 1 i FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder. Det er en erklæring, der blev vedtaget af det dengang nyoprettede FN i 1948.
Jeg tager den lige igen:
“Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.”
Er det ikke smukt?
Jeg ved godt, at for mange af jer elever virker det som vanvittig lang tid siden, det blev skrevet. Men hvis man kort kigger på menneskerettighederne historisk set, så er FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder ret moderne og langt hen ad vejen nytænkende.
En gang tilbage i det gamle Egypten og endnu længere tilbage havde man ingen rettigheder. Det gjaldt om at holde sig gode venner med de stærkeste – ellers var du færdig, du blev dræbt eller blev slave.
I 539 f.kr, erobrede Kyros den Store, som var grundlægger af Persien, Babylon. Han omtaler ikke selv bedriften som en erobring men nærmere en befrielse af folket og en stopper for deres elendighed og trældom. Han var stadig enevældig hersker, men han respekterede de babyloniske skikke og religioner. Dette er første gang i historien, at man ser en hersker erobre og give sine undersåtter rettigheder.
Herefter bevægede tanken om rettigheder sig videre frem i historien og ud i verden. Men der skulle revolutioner, krige, protester, flere krige, lovgivning og to verdenskrige til, før man oprettede FN i 1945 hvis formål var “…påny at bekræfte deres tro på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets værdighed og værd.”
Og hermed blev arbejdet med FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder sat i gang.
Og hvad så??? Hvad har det med noget som helst med det, at I skal til at stoppe på Eriksminde, at gøre. Det kommer jeg til.
Grundforståelse
For os (både jer og jeres forældre) har menneskerettighederne altid eksisteret. Vi tager dem langt hen ad vejen for givet og ser dem som den største selvfølgelighed… og det er faktisk godt. Tænk, hvis det ikke var sådan.
Vores verden og vores virkelighed bliver skabt med menneskerettighederne som norm. Vi står på skuldrene af generationer, der har kæmpet og arbejdet for, at vi kan stå, hvor vi står i dag. Med den viden og det normbegreb, som vi har. Og det er vores pligt at skabe nye normer for fremtidige generationer.
Jeres verden (og nu snakker jeg primært til eleverne) startede et helt andet sted end min og jeres forældres.
For jer har verdensordenen efter 11. september altid været gældende.
I har kun oplevet én valgperiode med en socialdemokratisk statsminister.
I har kun oplevet at blive bedømt på 7-trins skalaen
For jer har mobiltelefoner altid eksisteret.
I har altid brugt euroen, når I har skulle betale på ferier i Europa.
Muhammedtegningerne blev tegnet, da I var babyer.
I har altid kunne køre i bil direkte fra Jylland til Sverige.
I kender ikke til en verden uden Facebook.
Spice Girls eksisterede ikke, da i blev født – fordi de allerede var gået i opløsning.
Jeres grundforståelse af verden er anderledes end jeres forældres. Og gudskelov for det. Det er det, der gør os klogere, det er noget af det, der gør, at vi konstant kan rykke os som mennesker, samfund og verden.
Et år på Eriksminde
Nu har I gået et år på Eriksminde. Og hold op for et år. Et år, der har været fuld af sang, smil, fredagsbordtennis, horrorrun, værelsesflyt, gråd, samtaler, sprudlende kreativitet, træthed, fællesskab, rejser, venskaber, kærlighed og ærlighed.
Om ganske kort tid er det slut. Det er slut med at være her. Men det, at I har været her, har ændret jeres liv. I har fået en masse ud af at gå her. I ville nok sige venner – måske kærester, gode dybe samtaler til langt ud på natten, det at bruge værkstederne og det at føle sig som en del af et fællesskab.
Når røgen har lagt sig, og I ser tilbage på det her år, så tror jeg, det står lysende klart for jer, at I har fået en ny grundforståelse. For jer er der en forståelse af verden, før I kom på Eriksminde og efter.
Albert Einstein har engang sagt:
“Den verden, vi har skabt er et udtryk for vor tænkning. Skal vi forandre verden, kan det kun skal ved at vi forandre vor tænkning”
Med dette år har I forandret jeres tænkning, og det skal I bruge til at forandre jeres verden. Det skal I bruge fra dette øjeblik og fremad.
I skal vise tillid.
I skal tage del.
I skal tænke vildt og stort.
I skal huske, at karakterer er en latterlig, intetsigende kasseopdelings- bedømmelsesmetode, der INTET siger om, hvem I er som mennesker.
I skal række hånden ud bygge bro – især til folk, i er uenige med.
I skal smile.
I skal grine.
I skal synge.
Og I skal for guds skyld blive ved med at lege.
I stopper på Eriksminde men får æren af at betegne jer som “tidligere Eriksmindeelev”. I træder ind I et stort fællesskab af mennesker med samme grundforståelse som jer. Mennesker, der har evnen og lysten til at finde sammen med andre, skabe forpligtende fællesskaber og skaber gode liv der, hvor de lever. Gør det på jeres egen måde. Gør det i jeres eget tempo. MEN gør det!
Den enkeltes valg
Det var Elenor Roosevelt (hustru til Franklin D. Roosevelt), der var ordstyrer for FN’s Menneskerettighedskommission. Hun var altså en stor drivkraft i tilblivelsen af FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder.
Hun stillede et retorisk spørgsmål omkring menneskerettighederne og gav selv svaret, som jeg vil citere nu:
“Når alt kommer til at, hvor begynder universelle menneskerettigheder? På små steder, tæt på hjemmet – så tæt på og så små, at de ikke kan ses på noget kort af verden. Dog er det verdenen for den enkelte person; kvarteret han bor i; skolen han går på; fabrikken, gården eller kontoret, hvor han arbejder. Det er de steder, hvor hver mand, kvinde og barn søger lige retfærdighed, lige mulighed, lige værdighed uden diskrimination.
Hvis disse rettigheder ikke betyder noget der, betyder de ingenting andre steder.”
Når menneskerettighederne bliver udfordret; når der bliver stillet spørgsmålstegn ved menneskers værd; når mørke og antidemokratiske kræfter vinder frem; så må vi finde sammen. Så må vi, der tror på fællesskab, håb, kærlighed og tillid have mod til at stå sammen om det fælles bedste.
Det mest magtfulde, der findes er “borgeren”. Dig, mig, os allesammen. Borgeren, forbrugeren, vælgeren. Det er os, der har magten til at lave samfundsændring. I skaber selv jeres egen verden i de relationer, I indgår i. Det er derude, hvor I skal hen, at vi skaber en bedre verden. De enkelte ting, I gør, jeres enkelte valg i livet, er dét, der skaber virkeligheden. Det er dét, der skaber fremtiden
Den lille prins
Da I startede for 10 måneder siden, holdt jeg også en tale til jer. Jeg fortalte om den lille prins. Jeg fortalte, at han ligesom piloten var strandet i ørkenen, og at han gerne ville hjem til sin elskede rose.
For at komme hjem blev han nødt til at lave en aftale med slangen. Slangen havde fortalt prinsen, at hvis den bed ham med dens dødelige gift, så ville han komme afsted op til asteroide B612 og hjem til hans elskede rose.
Prinsen tager afsked med piloten og lader slangen bide. Han falder til jorden.
Som jeg fortalte i starten, så bliver vi nødt til at tro på ham, at han har ret og er fløjet fra jorden og hjem til sin elskede. For hvis ikke vi tror – så er den lille prins død. Vi har en forpligtigelse til at håbe. En forpligtigelse til at tro på fremtiden. En forpligtigelse overfor den lille prins, som symboliserer jer.
At tage afsked kan være hårdt. Men det er nødvendigt. Den lille prins må videre. Ligesom I må videre. I må gå ud til slangen og lade den bide jer. For der venter jer et andet liv, end det I har her. Et liv fuld af uendelig mange muligheder.
Hvis I har håb for det liv og den fremtid, så kommer det til at ske.
Hold den lille prins i live. For jeres egen og for hele verdens skyld.
Tak for i år
