05-06 – Tale ved start

Jeg vil gerne byde Jer alle sammen hjerteligt velkommen til skolen og til starten af skoleåret 2005/2006.

Jeg vil naturligvis gerne udtrykke en særlig velkomst til Jer elever, som vi glæder os til at lære at kende, og som vi i årets løb kommer tæt på.

Vi glæder os til at I flytter ind på skolen, og er dem der skaber det liv som en rigtig skole skal bestå af. En skole er uendeligt lidt uden Jer, og derfor er det vigtigt at I er her i dag, og derfor er det et betydningsfuldt møde vi har i dag.

Vi håber at I vil møde skolen og det den står for med åbenhed og nysgerrighed, for derved kan vi i fællesskab skabe et positivt rum for den forskellighed, som vi alle sammen består af. Et fælles vilkår for os alle sammen i dag er at vi er sat i en fælles udfordring om at møde forskelligheden, som noget positivt og frugtbart med mange muligheder og styrker.

Jeg håber, at I alle sammen er blevet vist til rette ude på værelserne, og er parate til at møde den glæde, men også den udfordring det er at skulle bo tæt sammen med et andet menneske et helt år.

Inden den egentlige velkomsttale skal vi synge Grundtvigs sang ” Et jævnt og muntert virksomt liv”.

———————————————————————-

”Livets største problem og udfordring for en dansk 16-årig er, dels skolen, dels tanken om netop nu at skulle bestemme, hvad resten af livet skal bruges til.”

Denne betragtning, som er formuleret af en 16-årig pige, indgår i en ny stor undersøgelse med titlen ”Det normale ungdomsliv”, som Center for Ungdomsforskning på Danmarks pædagogiske Universitet har gennemført. Målet med undersøgelsen er at kortlægge, hvordan unge selv synes, at de trives. Desuden vil undersøgelsen kortlægge unges hverdagsliv, deres fællesskaber og deres syn på fremtiden.

Hovedtendenserne i undersøgelsen er, at danske unge grundlæggende synes, de har det rigtigt godt, men at deres store udfordring er de mange valg, de fra en tidlig alder skal træffe.

De fleste unge er præget af refleksion, en drivkraft og et gåpåmod, som er fantastisk, og de udvikler deres kompetencer for fuld skrue. Hvis der er et problem, er det de mange valg, man skal forholde sig til. Blandt både de unge og deres forældre er der en udbredt opfattelse af, at man frit kan forme sit liv. Derfor er tankegangen også, at hvis noget går galt, er det ens eget problem, fordi det jo må skyldes, at man har truffet de forkerte beslutninger siger forskningskoordinator Anne Kofod fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun tilføjer, at det punkt der står højest på de fleste nutidige unges ønskeseddel, er stabile sociale relationer til voksne og jævnaldrende.

Undersøgelsen viser også at mange unge bliver stressede af livets mange beslutninger og valg, og af politikernes krav om, at de hurtigt kommer videre i uddannelse og job. Samtidig betragter de unge valgfrihed og valgusikkerhed som et grundvilkår, der ikke står til at ændre. De unge giver hverken forældre eller lærere skylden for det, der går galt. Men det betyder ikke, at de selv føler sig ansvarlige. Der er snarere en opfattelse af, at det er omstændighedernes skyld.

Desuden viser undersøgelsen at unge er usikre overfor voksenlivet, hvilket jo må hænge sammen med, at ungdomslivet har opnået så stor popularitet, at voksenlivet dårligt er til at få øje på. Vi lever jo paradoksalt nok i en tid, hvor ”ALLE VIL LEVE EVIGT; MEN HVOR INGEN VIL VÆRE GAMLE.”

Hvis man ser det billede som medierne tegner af livet, kan man godt være duperet over, og have respekt for at unge trods alt går i gang med at uddanne sig. For mediernes budskab er jo, at det handler om at kunne synge, hoppe og danse sig til succes. Samfundet bygger i alt for høj grad på, at den enkelte skal være en succes, der skal kunne ses. Det er der når det kommer til stykket ikke noget menneske der er blevet gladere eller mere lykkelig af.

Det der står højest på unges ønskeseddel er stabile sociale relationer til voksne og jævnaldrende siger undersøgelsen. Det er og har altid været Eriksminde Efterskoles holdning at søge at skabe stabile sociale relationer mellem mennesker. Det er vores erfaring at når et år på skolen her får en skelsættende betydning for eleverne så er det bl.a. det tætte og stabile personlige relationer der opstår imellem eleverne indbyrdes og imellem lærer og elev. Det sker kun hvis, vi tør vise hvem vi er, og hvis vi tør vise at vi holder af hinanden, men også at vi kan blive vrede på hinanden. Jeg er fuldstændigt overbevist om, at også Jer elever der starter på Eriksminde i dag vil opleve disse stabile sociale relationer mellem jer elever indbyrdes, men også mellem lærere og elev, og dermed er en vigtig forudsætning tilstede for at Jeres år her får en betydning som i vil huske.

Unge mennesker har altid været, og er det også i dag, i en fase hvor man har behov for udvikling og afklaring. Det er denne udvikling og afklaring vi gerne fra i dag vil hjælpe jer med til. Vi vil også med stor ildhu vise Jer, at det at være et glad og lykkeligt menneske, kun meget sjældent hænger sammen med personlig succes, som kan ses. Vi vil gerne udvide succesbegrebet for Jer, til noget som handler om noget helt andet, som man kan kalde menneskekundskab, sociale færdigheder og livsduelighed. Vi vil gerne fundere jeres liv, så I kan magte det og se det store i livet både når det behandler os godt og når det behandler os skidt.

Der er, som undersøgelsen også viser, i vor tid en udbredt opfattelse af at ethvert menneske er konge eller dronning i sit eget liv. Det vil I ikke møde opbakning til her på skolen, for vi er af den klare opfattelse at vel skal I ville noget med Jeres liv, men vi vil også gerne give Jer en tro på at livet vil noget med Jer. Dermed bliver livet større end jer selv, og I vil få oplevelsen af at livet kan mødes med frimodighed, forstået som at livet kan komme an, både når det behandler os godt og når det behandler os mindre godt.

I sangen ”Et jævnt og muntert virksomt liv på jord, som det jeg ville ej med kongers bytte”, som vi netop har sunget siger Grundtvig at vi må udvikle vores liv jævnt, muntert og virksomt. Det er denne jævne, muntre og virksomme udvikling os alle sammen vi gerne vil skabe tid, rum og ramme for her på skolen. Vi vil gerne skabe tid, rum og ramme for fordybelse, så vores liv kan få de bedste muligheder for at blive muntert, virksomt og frimodigt. Og hvor vi gennem fordybelsen oplever glæden ved at forny os på en måde, som bevarer det unikke i hver enkelt af os, så livet leves så vi ikke vil bytte det med nogens, ej heller med en konges.

Videre i Grundtvigs sang står der nemlig ”et sådant liv, jeg ønsked alt mit æt, og pønsed på med flid at forberede”. Han giver ikke nogen opskrift, men siger, jeg pønser på mit liv, og det synes jeg egentligt er en god ide, hvis du også gør. Det betyder altså, at vi lærere må fortælle Jer historier fra vores liv, om hvilke tanker og eksistentielle overvejelser vi gør om vores tidligere og fremtidige liv.

Dermed vil vi vise Jer, at vi pønser på vores liv, og dermed ved det virkelige eksempels magt, vise Jer elever at vi synes det er en god ide, hvis I også gør det.

Mange af de elever jeg har mødt tidligere synes nogen gange, at det er lidt tåbeligt, når jeg siger at de skal leve deres liv så de ikke vil bytte det med en konges, – for hvem vil ikke gerne bytte deres liv med en konges storhed og rigdom. Men når det gælder det væsentligste i livet, nemlig selve livet og den tid vi har her på jorden, tilgivelsen og ikke mindst kærligheden, så tror jeg på at enhver vil skrive under på, at det er betydeligt væsentligere end økonomisk rigdom og berømmelse.

Den kærlighed, som er mellem kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, er ikke nødvendigvis den største af alle. – det kan meget vel være at en af Jer elever møder en kærlighed, som er stærkere. Og det kan det fordi kærligheden bliver os givet – på samme måde som livet og tilgivelsen bliver os givet – uden stands anseelse.

Vi vil gerne på skolen her give Jer en styrke og en frimodighed, der gør at I ikke vil bytte jeres liv med nogen, ej heller en konges, en dronnings, en kronprinses eller en kronprinsesses, det er vores ”beskedne” ærinde i det daglige møde med Jer elever.

Det er det møde som har sin start i dag. Vi må affinde os med at vi endnu ikke kender hinandens fortid, men vi må glædes over at vores fremtid er fælles.

Jeg vil håbe at I vil opleve glæden og humoren i vores fælles møde, så vi møder den der glade, varme og befriende latter, som bevirker at vi giver slip på vores bekymringer, usikkerhed og uforståenhed.

Jeg vil håbe at I vil opleve at komme til at holde af et sted, holde af kammerater, holde af hele holdet og holde af voksne.

Mit næsten mantra er, som jeg har sagt herfra mange gange, er at jeg godt tør stå inde for, at I som elever her vil blive respekteret og holdt af, som dem I er. For det er nemlig sådan at et ungt mennesker der bliver respekteret uden betingelser, som bliver elsket og vist tillid, lærer hvad respekt, kærlighed og tillid er. Et ungt menneske man ydmyger, og har mistillid til, lærer selv at ydmyge og have mistillid – Så fortvivlende enkelt er det.

Til Jer forældre vil jeg gerne sige, at enhver der har børn ved, at den kærlighed forældre har til sine børn er betingelsesløs. Når nu Jeres børn starter her på Eriksminde, er det første gang, at denne betingelsesløse kærlighed, mellem Jer og Jeres børn skal leve hver for sig. Det betyder naturligvis ikke at den bliver mindre, og kærligheden til Jeres børn som I nu afleverer her i dag, kan måske ofte give anledning til bekymring og ængstelse.

Det er indlysende, at købt og betalt kærlighed ikke kan erstatte forældres kærlighed, men den kan supplere og understøtte den, og deri ligger vores opgave – en opgave som vi tager på os med stor ydmyghed og alvor.

Med disse ord vil jeg gerne endnu engang byde Jer velkommen til skolen. En velkomst med store forventninger til Jer elever, og I kan med stor rette have ligeså store forventninger til skolen og os der arbejder her – og vi vil gøre vores bedste for at leve op til dem.

Velkommen til skolen!!

Inden nogle få praktiske oplysninger skal vi synge – ”Du kom med alt det der var dig”.