Teaterforestilling
For nogen er at rejse at leve. For andre er at rejse at overleve. Ud fra denne præmis inddeler den polske sociolog Zygmunt Bauman verdens befolkning i to grupper: Turisterne og vagabonderne. Fælles for begge grupper er, at de er i bevægelse i et evigt flydende foranderligt forbrugersamfund. Men imens turisten rejser for at søge oplevelser i en verden af muligheder, rejser vagabonden for at søge overlevelse i en verden af nød.
Årets teaterprojekt på Eriksminde Efterskole tager udgangspunkt i rejsen og det at være i bevægelse. Drømmerejsen. Charterrejsen. Flugten. Transport. Flytningen og flygtningen. Ruter og Grænser. Dyr og mennesker på træk.
I en scenekunsthybrid af performance, visuals, lyd og musik inviteres publikum med på en sansemættet rejse gennem en verden i bevægelse. Hvad rejser vi fra, og hvor rejser vi hen?
Velkommen ombord til Voyage Voyage.
Fredag 18. januar – KUN for tidligere elever
16.00 – Ankomst og kaffe
17.00 – Sang og orientering i storstuen
18.00 – Aftensmad
19.30 – Premiere på Voyage Voyage
Onsdag 23. januar – OFFENTLIG FORESTILLING
19.30 – Forestilling
20.30 – Kaffe i spisestuen
Fredag 25. januar – KUN for forældre og søskende
17.30 – Spisning for hold 1
18.30 – Forestilling for hold 1
19.00 – Spisning for hold 2
20.00 – Forestilling for hold 2
21.00 – Kaffe i spisestuen