Tale ved starten af skoleåret 2019-2020
v/ forstander Lynge Korsgaard

Rapporter om klimaet
“Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød”. Sådan stod der på DR´s hjemmeside for 10 dage siden. Artiklen er lavet på baggrund af en rapport, der er lavet af forskere fra Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Rapporten viser, at alkohol, kaffe og slik står for 28% af det samlede klimaaftryk fra danske fødevarer – hvorimod den (tidligere) store synder oksekød kun står for 11-15%.
I artiklen bliver der beskrevet, at samtidig med at alkohol, kaffe og slik udgør 28% af klimaaftrykket, så er det alt sammen fødevarer, som vi godt kan undvære – og faktisk vil have godt af at undvære.
Vi drikker rigeligt kaffe i Danmark. På verdensplan er det kun finnerne, der spiser mere slik end os. Og så er Danmark et af de lande i Europa, der drikker allermest alkohol pr. indbygger. I 2016 blev der solgt 8 rammer øl til alle, og så kommer vin og spiritus oveni.
Seniorforsker fra DTU og medforfatter til rapporten Ellen Trolle siger: “Der vil altså være tale om at slå to fluer med et smæk, fordi det også forbedrer vores generelle sundhedstilstand, hvis vi skærer ned på indtaget af nydelsesmidlerne”
Ministeren Mogens Jensen er også citeret i artiklen – for det er en alvorlig problematik, der (muligvis) skal tages hånd om.

Artiklen kom samme dag, som en anden rapport blev udgivet. Det er FN’s klimapanel, der fortæller, at jordens økosystem er presset af overforbrug og klimaforandringer, og at det er nødvendigt at foretage nogle radikale ændringer af vores fødevareproduktion.
25-30% af alle fødevarer der bliver produceret er spild. De bliver aldrig spist og er derfor fuldstændig ligegyldig madproduktion, der udpiner jorden og udleder unødvendig meget CO2.
Klimapanelets rapport blev vidt og bred taget op i medierne – og artiklen “Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød” er med til at pege på, hvor vi skal tage fat,for at gøre noget ved problemet… Eller er den?

For fem dage siden kom Information med en artikel, der fortalte, at dem, der har betalt for rapporten om alkohol, kaffe og slik, er Kvægafgiftsfonden. Det er en fond, der har som erklæret mål at “styrke oksekødssektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne”. Udover at Kvægafgiftsfonden har betalt for rapporten, så har landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer og slagteriet Danish Crown siddet i projektets styregruppe og været med til at formuleret forskerens opgave.
I artiklen fra Information sætter flere eksperter spørgsmålstegn ved en lang række metodiske problemer ved rapporten. Bl.a at det er den samlede klimabelastning for øl, vin, slik, kaffe, te, sodavand og andre søde sager, der er sat overfor det enkelte kødprodukt danskproduceret oksekød. Debatten raser. Forskerne siger, at konklusionen er indiskutabel. Eksperter siger, at rapporten er fuld af fejl og ubrugelig.

Tilbage står vi. Borgeren. Forbrugeren. Den helt almindelige dansker. Hvad skal vi tro på? Vi er prisgivet, for forskellige eksperter med forskellige holdninger siger forskellige ting. Og dette eksempel med oksekødet er langt fra det eneste. I 2015 sendte TV2 en dokumentar “De vaccinerede piger”, der satte fokus på en gruppe piger, der har fået hovedpine og kvalme som bivirkning af deres HPV-vaccine. Dokumentaren blev senere nomineret til den fornemme Cavling-pris. Det, der er, er, at der er ingen evidensbaseret forskning, der bakker pigerne op. Der er ingen, der betvivler, at de lider, men ingen har kunne koble det sammen med HPV-vaccinen. Antallet af vaccinationer mod livmoderhalskræft styrtdykkede i Danmark. I 2012 fik 90% af alle 12årige piger vaccinen, i 2016 var det tal 25% stik imod råd og vejledning fra læger, sundhedsfolk og eksperter.

Sandheden er blevet subjektiv. Der er ingen sandhed, alt er løgn, og alt er sandt. Så hvor efterlader det os? Ja egentlig efterlader det os ret alene. Det er op til os selv, hvad vi skal tro på, og hvordan vi skal handle.

Onkel Joakim
I mandags startede min ældste søn Bue i skole. Og apropos rapporter og eksperter så fulgte der selvfølgelig en rapport med til dette års skolestart. Overskriften på DR lød “Ny rapport: Dårlig skolestart kan skade chancer for job og uddannelse senere i livet”. Endnu en ting, man kunne gå op i og bekymre sig om… men jeg vil meget hellere fortælle, hvad vi lavede i sommerferien eller rettere ,hvad Bue lavede.
Bue har brugt store dele af sin sommerferie på at læse i mine Anders And bøger. Ja… jeg er vild med Anders And – eller rettere, jeg er vild med “Don Rosas” Anders And historier. Og faktisk helt specifik er jeg vild med hans 12 kapitler lange fortælling “Her er dit liv Joakim”, der beskriver Onkel Joakims lange og vilde liv fra det skotske højland til pengetanken på Hestebremsebakken. Bue har bladret og bladret, og en gang imellem har jeg fået lov at læse med.

Onkel Joakim har altid facineret mig. Han startede som 10årig med at tjene sin første mønt ved at bruge en halv time på at pudse grøftegraver McSenneps mudrede sko. McSennep betaler den besvimede Joakim med en ubrugelig dansk 25-øre og bliver derfor taget ved næsen – den 25-øre, der følger ham resten af livet som hans lykkemønt.
Men for Joakim er det faktisk ikke en lykkemønt. Han har aldrig brugt lykke i hans opbygning af hans handelsimperium. Han har brugt hårdt arbejde og slid og slæb. For ham er 25-øren en genstand, der evig og altid vil minde ham om, at han vil tjene sine penge på ærlig vis, og at han ikke kan stole på nogen som helst. Han er alene.

I “Her er dit liv Joakim” rejser den unge optimistiske og håbefulde Joakim til amerika for at finde lykken – som for ham betyder at blive rig. På hans rejse sejler han flodpram, bliver cowboy,i Afrika og Australien og tilbage i Skotland ,indtil han bliver guldgraver i Klondike.
I Klondike arbejder han utrætteligt i en ensom dal på at nå sit mål – at finde guld og blive rig. Da han på et tidspunkt vil skræmme nogle andre håbefulde guldgravere væk, tager han en stor mudret sten, som han vil kaste efter dem, men den er for tung at kaste. Han indser, at den må være af guld. Han løber hen for at vaske mudderet væk – for at se, om det er guld. Men han stopper og kommer i tvivl. Han tænker for sig selv “Hvis det virkelig er guld, så vil min søgen være omme! Jeg vil være rig, men jeg vil aldrig blive den samme person igen!” Joakim begynder og tvivle på sin egen sandhed. Han begynder at tvivle på, hvem han virkelig er – og hvad han vil blive. Han fortsætter “Vil luften blive friskere? Vil solen skinne klarere? Vil stjernehimlen fylde mig med endnu større undren? Eller vil jeg miste glæden ved alle disse ting” Han slutter af med tankeboblen “Ønsker jeg virkelig at blive… rig?” Kapitlet om Klondike slutter med, at Joakim ikke kan stå for fristelsen. Han knuser det størknede mudder med sine hænder og opdager en massiv guldklump på størrelse med et gåseæg.
Herefter er der kun en vej for Joakim. Jo flere penge han får, desto mere korrumperet bliver han. Han mister sin familie, han mister sine venner, han mister sig selv i hans mål efter at blive den rigeste And i verden. For Joakim bliver der én sandhed. Intet kan få ham væk fra den sandhed. Han bliver forblændet. Han opnår at blive verdens rigeste and – men mister alt på sin vej. Det er i hvert fald her, jeg lader jer hænge. Hvad der sker i 12. kapitel, det må I selv finde ud af.

Jeres sandhed
Der er altså mange ting at forholde sig til.
Vi er alene med sandheden. Men vores sandhed må ikke blive det eneste rigtige.
Du skal lytte til råd fra eksperter men ikke tro på alt, hvad du hører.
Du skal være åben i dit sind uden at være naiv i din tilgang.
Det er ikke let.

At I er kommet her i dag betyder, at I har taget et valg. Det har krævet mod. Nogle af jer har måske været i tvivl, om I har valgt rigtigt. Nogle af jer er måske stadig i tvivl. Og det kan være sundt at tvivle – men tvivlen kan også være det, der gør, at man ikke kan se rigtig. I en verden, hvor alt er sandt – eller intet, er det nemt at blive i tvivl. Du skal selv navigere i den tvivl, tro på dig selv og handle. I har handlet ud fra, hvad I tror er rigtigt – og dermed bliver det rigtigt – for jer.
Med det år, I starter nu, vil jeg og alle de andre ansatte på skolen være med til at klæde jer bedst muligt på til en fremtid, der er fyldt med uendelig mange sandheder og meget tvivl.
Uddannelse og livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse er det middel, vi har imod den tvivl. Det middel, vi har imod racisme, antidemokratiske kræfter, internet-trolde, Trumpister, terrorister og andre, der vil splitte os.

Fællesskab, håb og kærlighed er stærkere end ensomhed, frygt og had.
Vær åben i jeres møde med os og hinanden.
Lyt til hinanden og bliv klogere på jer selv.
Giv hinanden en chance.
Tro på jer selv.
…og hav mod til at være i forandring.
Det tager jeg lige en gang til – for det er vigtigt.

Fællesskab, håb og kærlighed er stærkere end ensomhed, frygt og had.
Vær åben i jeres møde med os og hinanden.
Lyt til hinanden og bliv klogere på jer selv.
Giv hinanden en chance.
Tro på jer selv.
…og hav mod til at være i forandring.

Vi har ikke sandheden, så den kan vi ikke give jer.
Men jeg vil gøre alt, for at I med dette år vil opdage, at luften blive friskere. At solen vil skinne klarere. At stjernehimlen vil fylde jer med endnu større undren. At opleve det er langt større end sandheden.
Lad mudderstenen være muddersten og forbliv jer selv… eller bliv jer selv.

Velkommen til Eriksminde Efterskole