Vi finder de finurlige, sjove og pinlige historier, som vi alle bærer rundt på.
Vi leger med at fortælle historier i lyd. Vi har vores egen radiostation hvorfra vi opstøver lokale skrøner, vandrehistorier samt vaskeægte kærlighedshistorier, kriminalhistorier, dramaer og andet. Udstyret med nysgerrighed og optageudstyr besøger vi de steder, hvor historierne har udspillet sig, og vi snakker med de mennesker, som historierne handler om.
Vi øver os i at gøre billeder til lyd og vi laver selv effektlyde og musik og lærer at klippe og montere lyden, så alle kan være med. Vi interviewer skæve eksistenser og finder de finurlige, sjove og pinlige historier, som vi alle bærer rundt på. Men vi beskæftiger os også med de mere seriøse historier fra menneskers liv og med dem brygger vi podcasts.