Under tillid og respekt ligger trygheden og under ansvaret ligger den naturlige frihed
Det er et sted hvor jeg har fået lov til at være mig selv og være stolt af det. Her bliver anderledeshed og sære personligheder omfavnet. Det er jeg utrolig taknemmelig for.
Eriksminde er trygheden (men heldigvis ikke rutinen), naturligheden, der skal til, for at fællesskabet har en chance. Eriksminde er tilliden, friheden og ansvaret.
Alt det du ellers ville snakke med din familie om, snakker du med dine roomies og venner om. Man bliver en del af hinandens verden
Vi får lov at være en del af noget større, som åbner vores horisonter op, og lærer os om det store perspektiv i livet
Det er næsten umuligt ikke at vokse som menneske, når man går et år på Eriksminde
Det ligger helt grundlæggende i stemningen på skolen, at alle kan udtrykke sig, som de har lyst, og sige og mene, hvad man vil. Man kunne fristes til at tro, at det bare skyldes stemningen på denne enkelte årgang, men man har en fornemmelse af, at skolen altid har været sådan, og at vi bare er med til at holde den ånd i live.
Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.
Jeg synes at skolen er et meget demokratisk sted. Vores fællesmøder er noget helt specielt med plads til alle holdninger.
Skolen har lagt vægt på, at man skal snakke sammen i stedet for at de som råber højest får deres vilje.