Det er næsten umuligt ikke at vokse som menneske, når man går et år på Eriksminde

Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.

Det er vildt når man når til de tidspunkter og øjeblikke, hvor intet andet sted synes bedre end lige der, hvor man befinder sig

Eriksminde er trygheden (men heldigvis ikke rutinen), naturligheden, der skal til, for at fællesskabet har en chance, Eriksminde er tilliden, friheden, ansvaret, Eriksminde er, hvad man gør det til, og Eriksminde er blevet gjort til noget meget, meget betydningsfuldt

Man behøver ikke være bange for at udtrykke det, man mener. Ved hjælp af samtalen, kan vi nå og forstå hinanden.

Under tillid og respekt ligger trygheden og under ansvaret ligger den naturlige frihed

Det har været et år der har formet mig, reddet mig og givet mig en følelse af samhørighed, jeg aldrig nogensinde troede, jeg ville få

Jeg har altid kunne mærke at lærerne går enormt meget op i det de laver, og derfor får det også betydning for os.

Jeg er blevet mødt med en åbenhed, jeg aldrig havde troet kunne eksistere, og en seriøsitet, jeg aldrig kunne have håbet på

Eriksminde er som en lille by, hvor beboerne lærer af hinandens meninger