Vi bliver set i øjnene, og alle er mennesker, meget mere end lærere og elever.

Der er næsten aldrig nogen, der siger at man ikke må eller at man ikke kan.

Det er et sted hvor jeg har fået lov til at være mig selv og være stolt af det. Her bliver anderledeshed og sære personligheder omfavnet. Det er jeg utrolig taknemmelig for.

Jeg føler at det er mit andet hjem, og har ofte taget mig selv i at sige jeg skulle hjem når jeg skulle op på skolen igen.

Det er i den grad en skole, man føler som sit hjem. Et hjem hvor jeg føler man kan leve i tillid til andre og har frihed. Oveni det lære vi også en del om ansvar, hvilket jeg synes er vildt fedt.

Jeg føler mig meget tryg her på Eriksminde, og det er virkelig blevet mit andet hjem.

Vi er trygge i hinandens selskab og vi har tillid til hinanden og tillid til at vi tager ansvar i de frie rammer der bliver sat og altsammen på en meget naturlig måde.

Alle har en stemme og et ansvar.

Skolen har lagt vægt på, at man skal snakke sammen i stedet for at de som råber højest får deres vilje.

Der er en kæmpe tillid til elevholdet, og det gør at man vitterlig har mulighed for at gøre det her år til ens eget.