Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.

Eriksminde er trygheden (men heldigvis ikke rutinen), naturligheden, der skal til, for at fællesskabet har en chance. Eriksminde er tilliden, friheden og ansvaret.

Jeg er blevet mødt med en åbenhed, jeg aldrig havde troet kunne eksistere, og en seriøsitet, jeg aldrig kunne have håbet på

Der er en kæmpe tillid til elevholdet, og det gør at man vitterlig har mulighed for at gøre det her år til ens eget.

Noget af det bedste ved at gå på Eriksminde er friheden. Her er der dannet et grundlag for et frit fællesskab, hvor alle kan, må og vil ytre sig. Den frihed gør det muligt at stå på egne ben og stå ved sig selv

Det ligger helt grundlæggende i stemningen på skolen, at alle kan udtrykke sig, som de har lyst, og sige og mene, hvad man vil. Man kunne fristes til at tro, at det bare skyldes stemningen på denne enkelte årgang, men man har en fornemmelse af, at skolen altid har været sådan, og at vi bare er med til at holde den ånd i live.

At komme i kontakt med så mange forskellige slags mennesker med så mange forskellige baggrunde hjælper dig virkelig med at forstå hvor stor og forskellig verden i virkeligheden er.

Det er vildt når man når til de tidspunkter og øjeblikke, hvor intet andet sted synes bedre end lige der, hvor man befinder sig

Jeg har altid kunne mærke at lærerne går enormt meget op i det de laver, og derfor får det også betydning for os.

Der er næsten aldrig nogen, der siger at man ikke må eller at man ikke kan.