Det er næsten umuligt ikke at vokse som menneske, når man går et år på Eriksminde

Der er næsten aldrig nogen, der siger at man ikke må eller at man ikke kan.

Vi bliver set i øjnene, og alle er mennesker, meget mere end lærere og elever.

At komme i kontakt med så mange forskellige slags mennesker med så mange forskellige baggrunde hjælper dig virkelig med at forstå hvor stor og forskellig verden i virkeligheden er.

Jeg er blevet mødt med en åbenhed, jeg aldrig havde troet kunne eksistere, og en seriøsitet, jeg aldrig kunne have håbet på

Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.

Det er vildt når man når til de tidspunkter og øjeblikke, hvor intet andet sted synes bedre end lige der, hvor man befinder sig

Eriksminde er trygheden (men heldigvis ikke rutinen), naturligheden, der skal til, for at fællesskabet har en chance. Eriksminde er tilliden, friheden og ansvaret.

Skolen har lagt vægt på, at man skal snakke sammen i stedet for at de som råber højest får deres vilje.

Jeg synes det er en stemning der ligger lidt i luften at man husker at det ikke handler om at få en karakter men at skabe en karakter der holder i længere tid.