Det ligger helt grundlæggende i stemningen på skolen, at alle kan udtrykke sig, som de har lyst, og sige og mene, hvad man vil. Man kunne fristes til at tro, at det bare skyldes stemningen på denne enkelte årgang, men man har en fornemmelse af, at skolen altid har været sådan, og at vi bare er med til at holde den ånd i live.
Morgensangen, synes jeg, er fantastisk for fællesskabet og mange af sangene indeholder bidder man tænker over bagefter og husker
Demokrati går ikke nødvendigvis ud på at stemme om alting, men også at hvert individ får mulighed for at ytre sig.
EE er som et lille samfund, hvor man lærer at fungere som menneske og at se ting fra forskellige synsvinkler og gennem andres øjne
Skolen har et stærkt fællesskab med ansvarsfulde elever i en indpakning af frihed
Skolen har lagt vægt på, at man skal snakke sammen i stedet for at de som råber højest får deres vilje.
Jeg synes det er en stemning der ligger lidt i luften at man husker at det ikke handler om at få en karakter men at skabe en karakter der holder i længere tid.
Vi har altid fået lov til at mene hvad vi har lyst til, og hvis andre har været uenige har vi taget en debat op, men det har været det bedste, at man ikke har skullet være bange for at have en mening selv.
Vi får lov at være en del af noget større, som åbner vores horisonter op, og lærer os om det store perspektiv i livet
Jeg er blevet mødt med en åbenhed, jeg aldrig havde troet kunne eksistere, og en seriøsitet, jeg aldrig kunne have håbet på