Der er næsten aldrig nogen, der siger at man ikke må eller at man ikke kan.

Det er i den grad en skole, man føler som sit hjem. Et hjem hvor jeg føler man kan leve i tillid til andre og har frihed. Oveni det lære vi også en del om ansvar, hvilket jeg synes er vildt fedt.

Jeg har altid kunne mærke at lærerne går enormt meget op i det de laver, og derfor får det også betydning for os.

Det ligger helt grundlæggende i stemningen på skolen, at alle kan udtrykke sig, som de har lyst, og sige og mene, hvad man vil. Man kunne fristes til at tro, at det bare skyldes stemningen på denne enkelte årgang, men man har en fornemmelse af, at skolen altid har været sådan, og at vi bare er med til at holde den ånd i live.

Det er næsten umuligt ikke at vokse som menneske, når man går et år på Eriksminde

Vi har altid fået lov til at mene hvad vi har lyst til, og hvis andre har været uenige har vi taget en debat op, men det har været det bedste, at man ikke har skullet være bange for at have en mening selv.

Vi bliver set i øjnene, og alle er mennesker, meget mere end lærere og elever.

Der er en kæmpe tillid til elevholdet, og det gør at man vitterlig har mulighed for at gøre det her år til ens eget.

Vi får lov at være en del af noget større, som åbner vores horisonter op, og lærer os om det store perspektiv i livet

Jeg føler at det er mit andet hjem, og har ofte taget mig selv i at sige jeg skulle hjem når jeg skulle op på skolen igen.