Skolen har meget mere end uddannelse for øje. Den personlige udvikling. Prøver at få en til ikke at ønske at være nogen anden end en selv.
Vi er trygge i hinandens selskab og vi har tillid til hinanden og tillid til at vi tager ansvar i de frie rammer der bliver sat og altsammen på en meget naturlig måde.
Noget af det bedste ved at gå på Eriksminde er friheden. Her er der dannet et grundlag for et frit fællesskab, hvor alle kan, må og vil ytre sig. Den frihed gør det muligt at stå på egne ben og stå ved sig selv
Under tillid og respekt ligger trygheden og under ansvaret ligger den naturlige frihed
Alt det du ellers ville snakke med din familie om, snakker du med dine roomies og venner om. Man bliver en del af hinandens verden
Vi bliver set i øjnene, og alle er mennesker, meget mere end lærere og elever.
Jeg er blevet mødt med en åbenhed, jeg aldrig havde troet kunne eksistere, og en seriøsitet, jeg aldrig kunne have håbet på
At komme i kontakt med så mange forskellige slags mennesker med så mange forskellige baggrunde hjælper dig virkelig med at forstå hvor stor og forskellig verden i virkeligheden er.
Der er næsten aldrig nogen, der siger at man ikke må eller at man ikke kan.
Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.