Skolen har meget mere end uddannelse for øje. Den personlige udvikling. Prøver at få en til ikke at ønske at være nogen anden end en selv.
Det er vildt når man når til de tidspunkter og øjeblikke, hvor intet andet sted synes bedre end lige der, hvor man befinder sig
Man føler sig mødt og hele tiden stillet over for nye udfordringer, men ikke udfordringer som ‘Husk at rede din seng’ men derimod at stille sig selv spørgsmålet ‘Hvem er jeg?
Der er en kæmpe tillid til elevholdet, og det gør at man vitterlig har mulighed for at gøre det her år til ens eget.
Jeg har aldrig før nu, oplevet så meget frihed til at være den jeg er. Og med den plads til at leve som man vil, har jeg udviklet mig meget positivt, og jeg tør stå op for mig selv på en helt anden måde end jeg gjorde før
Vi får lov at være en del af noget større, som åbner vores horisonter op, og lærer os om det store perspektiv i livet
Under tillid og respekt ligger trygheden og under ansvaret ligger den naturlige frihed
Jeg synes at skolen er et meget demokratisk sted. Vores fællesmøder er noget helt specielt med plads til alle holdninger.
Der er næsten aldrig nogen, der siger at man ikke må eller at man ikke kan.
Denne skole føles 100 procent som mit hjem. Og tryghed, naturlighed, tillid, frihed og ansvar er ting man føler når man føler sig rigtig hjemme.