Vi er trygge i hinandens selskab og vi har tillid til hinanden og tillid til at vi tager ansvar i de frie rammer der bliver sat og altsammen på en meget naturlig måde.
Alle har en stemme og et ansvar.
Skolen har lagt vægt på, at man skal snakke sammen i stedet for at de som råber højest får deres vilje.
Alt det du ellers ville snakke med din familie om, snakker du med dine roomies og venner om. Man bliver en del af hinandens verden
Vi bliver set i øjnene, og alle er mennesker, meget mere end lærere og elever.
Jeg synes det er en stemning der ligger lidt i luften at man husker at det ikke handler om at få en karakter men at skabe en karakter der holder i længere tid.
Eriksminde er trygheden (men heldigvis ikke rutinen), naturligheden, der skal til, for at fællesskabet har en chance. Eriksminde er tilliden, friheden og ansvaret.
At komme i kontakt med så mange forskellige slags mennesker med så mange forskellige baggrunde hjælper dig virkelig med at forstå hvor stor og forskellig verden i virkeligheden er.
Vi har altid fået lov til at mene hvad vi har lyst til, og hvis andre har været uenige har vi taget en debat op, men det har været det bedste, at man ikke har skullet være bange for at have en mening selv.
Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.