Jeg har altid kunne mærke at lærerne går enormt meget op i det de laver, og derfor får det også betydning for os.

Man føler sig mødt og hele tiden stillet over for nye udfordringer, men ikke udfordringer som ‘Husk at rede din seng’ men derimod at stille sig selv spørgsmålet ‘Hvem er jeg?

Morgensangen, synes jeg, er fantastisk for fællesskabet og mange af sangene indeholder bidder man tænker over bagefter og husker

Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.

Jeg synes det er en stemning der ligger lidt i luften at man husker at det ikke handler om at få en karakter men at skabe en karakter der holder i længere tid.

Der er en kæmpe tillid til elevholdet, og det gør at man vitterlig har mulighed for at gøre det her år til ens eget.

Det er et sted hvor jeg har fået lov til at være mig selv og være stolt af det. Her bliver anderledeshed og sære personligheder omfavnet. Det er jeg utrolig taknemmelig for.

At komme i kontakt med så mange forskellige slags mennesker med så mange forskellige baggrunde hjælper dig virkelig med at forstå hvor stor og forskellig verden i virkeligheden er.

Skolen har meget mere end uddannelse for øje. Den personlige udvikling. Prøver at få en til ikke at ønske at være nogen anden end en selv.

Alt det du ellers ville snakke med din familie om, snakker du med dine roomies og venner om. Man bliver en del af hinandens verden