Jeg synes at skolen er et meget demokratisk sted. Vores fællesmøder er noget helt specielt med plads til alle holdninger.
Morgensangen, synes jeg, er fantastisk for fællesskabet og mange af sangene indeholder bidder man tænker over bagefter og husker
Man føler sig mødt og hele tiden stillet over for nye udfordringer, men ikke udfordringer som ‘Husk at rede din seng’ men derimod at stille sig selv spørgsmålet ‘Hvem er jeg?
Noget af det bedste ved at gå på Eriksminde er friheden. Her er der dannet et grundlag for et frit fællesskab, hvor alle kan, må og vil ytre sig. Den frihed gør det muligt at stå på egne ben og stå ved sig selv
Skolen har lagt vægt på, at man skal snakke sammen i stedet for at de som råber højest får deres vilje.
Jeg føler at det er mit andet hjem, og har ofte taget mig selv i at sige jeg skulle hjem når jeg skulle op på skolen igen.
Det er næsten umuligt ikke at vokse som menneske, når man går et år på Eriksminde
Denne skole føles 100 procent som mit hjem. Og tryghed, naturlighed, tillid, frihed og ansvar er ting man føler når man føler sig rigtig hjemme.
Der er næsten aldrig nogen, der siger at man ikke må eller at man ikke kan.
Vi bliver set i øjnene, og alle er mennesker, meget mere end lærere og elever.