Eriksminde er trygheden (men heldigvis ikke rutinen), naturligheden, der skal til, for at fællesskabet har en chance. Eriksminde er tilliden, friheden og ansvaret.
Morgensangen, synes jeg, er fantastisk for fællesskabet og mange af sangene indeholder bidder man tænker over bagefter og husker
Alt det du ellers ville snakke med din familie om, snakker du med dine roomies og venner om. Man bliver en del af hinandens verden
Det er næsten umuligt ikke at vokse som menneske, når man går et år på Eriksminde
Det er i den grad en skole, man føler som sit hjem. Et hjem hvor jeg føler man kan leve i tillid til andre og har frihed. Oveni det lære vi også en del om ansvar, hvilket jeg synes er vildt fedt.
Jeg har altid kunne mærke at lærerne går enormt meget op i det de laver, og derfor får det også betydning for os.
Denne skole føles 100 procent som mit hjem. Og tryghed, naturlighed, tillid, frihed og ansvar er ting man føler når man føler sig rigtig hjemme.
Der er næsten aldrig nogen, der siger at man ikke må eller at man ikke kan.
Alle har en stemme og et ansvar.
Man føler sig mødt og hele tiden stillet over for nye udfordringer, men ikke udfordringer som ‘Husk at rede din seng’ men derimod at stille sig selv spørgsmålet ‘Hvem er jeg?