Der er næsten aldrig nogen, der siger at man ikke må eller at man ikke kan.
Man føler sig mødt og hele tiden stillet over for nye udfordringer, men ikke udfordringer som ‘Husk at rede din seng’ men derimod at stille sig selv spørgsmålet ‘Hvem er jeg?
Jeg er blevet mødt med en åbenhed, jeg aldrig havde troet kunne eksistere, og en seriøsitet, jeg aldrig kunne have håbet på
Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.
Noget af det bedste ved at gå på Eriksminde er friheden. Her er der dannet et grundlag for et frit fællesskab, hvor alle kan, må og vil ytre sig. Den frihed gør det muligt at stå på egne ben og stå ved sig selv
Det er næsten umuligt ikke at vokse som menneske, når man går et år på Eriksminde
Skolen har meget mere end uddannelse for øje. Den personlige udvikling. Prøver at få en til ikke at ønske at være nogen anden end en selv.
Vi bliver set i øjnene, og alle er mennesker, meget mere end lærere og elever.
Skolen har lagt vægt på, at man skal snakke sammen i stedet for at de som råber højest får deres vilje.
Jeg har altid kunne mærke at lærerne går enormt meget op i det de laver, og derfor får det også betydning for os.