Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.
Skolen har meget mere end uddannelse for øje. Den personlige udvikling. Prøver at få en til ikke at ønske at være nogen anden end en selv.
Alle har en stemme og et ansvar.
Vi er trygge i hinandens selskab og vi har tillid til hinanden og tillid til at vi tager ansvar i de frie rammer der bliver sat og altsammen på en meget naturlig måde.
Jeg er blevet mødt med en åbenhed, jeg aldrig havde troet kunne eksistere, og en seriøsitet, jeg aldrig kunne have håbet på
Jeg føler mig meget tryg her på Eriksminde, og det er virkelig blevet mit andet hjem.
Jeg synes det er en stemning der ligger lidt i luften at man husker at det ikke handler om at få en karakter men at skabe en karakter der holder i længere tid.
Man føler sig mødt og hele tiden stillet over for nye udfordringer, men ikke udfordringer som ‘Husk at rede din seng’ men derimod at stille sig selv spørgsmålet ‘Hvem er jeg?
Der er en kæmpe tillid til elevholdet, og det gør at man vitterlig har mulighed for at gøre det her år til ens eget.
Jeg har altid kunne mærke at lærerne går enormt meget op i det de laver, og derfor får det også betydning for os.