Jeg føler at det er mit andet hjem, og har ofte taget mig selv i at sige jeg skulle hjem når jeg skulle op på skolen igen.

Det er vildt når man når til de tidspunkter og øjeblikke, hvor intet andet sted synes bedre end lige der, hvor man befinder sig

Der er en kæmpe tillid til elevholdet, og det gør at man vitterlig har mulighed for at gøre det her år til ens eget.

Vi bliver set i øjnene, og alle er mennesker, meget mere end lærere og elever.

Eriksminde er trygheden (men heldigvis ikke rutinen), naturligheden, der skal til, for at fællesskabet har en chance. Eriksminde er tilliden, friheden og ansvaret.

Det er næsten umuligt ikke at vokse som menneske, når man går et år på Eriksminde

Jeg har aldrig før nu, oplevet så meget frihed til at være den jeg er. Og med den plads til at leve som man vil, har jeg udviklet mig meget positivt, og jeg tør stå op for mig selv på en helt anden måde end jeg gjorde før

Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.

Under tillid og respekt ligger trygheden og under ansvaret ligger den naturlige frihed

Man føler sig mødt og hele tiden stillet over for nye udfordringer, men ikke udfordringer som ‘Husk at rede din seng’ men derimod at stille sig selv spørgsmålet ‘Hvem er jeg?