Man føler sig mødt og hele tiden stillet over for nye udfordringer, men ikke udfordringer som ‘Husk at rede din seng’ men derimod at stille sig selv spørgsmålet ‘Hvem er jeg?

Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.

Der er næsten aldrig nogen, der siger at man ikke må eller at man ikke kan.

Der er en kæmpe tillid til elevholdet, og det gør at man vitterlig har mulighed for at gøre det her år til ens eget.

Jeg har aldrig før nu, oplevet så meget frihed til at være den jeg er. Og med den plads til at leve som man vil, har jeg udviklet mig meget positivt, og jeg tør stå op for mig selv på en helt anden måde end jeg gjorde før

Jeg synes det er en stemning der ligger lidt i luften at man husker at det ikke handler om at få en karakter men at skabe en karakter der holder i længere tid.

Det er i den grad en skole, man føler som sit hjem. Et hjem hvor jeg føler man kan leve i tillid til andre og har frihed. Oveni det lære vi også en del om ansvar, hvilket jeg synes er vildt fedt.

Morgensangen, synes jeg, er fantastisk for fællesskabet og mange af sangene indeholder bidder man tænker over bagefter og husker

Jeg føler mig meget tryg her på Eriksminde, og det er virkelig blevet mit andet hjem.

Noget af det bedste ved at gå på Eriksminde er friheden. Her er der dannet et grundlag for et frit fællesskab, hvor alle kan, må og vil ytre sig. Den frihed gør det muligt at stå på egne ben og stå ved sig selv