Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.

Eriksminde er som en lille by, hvor beboerne lærer af hinandens meninger

Det er næsten umuligt ikke at vokse som menneske, når man går et år på Eriksminde

Man føler sig mødt og hele tiden stillet over for nye udfordringer, men ikke udfordringer som ‘Husk at rede din seng’ men derimod at stille sig selv spørgsmålet ‘Hvem er jeg?

Man behøver ikke være bange for at udtrykke det, man mener. Ved hjælp af samtalen, kan vi nå og forstå hinanden.

Noget af det bedste ved at gå på Eriksminde er friheden. Her er der dannet et grundlag for et frit fællesskab, hvor alle kan, må og vil ytre sig. Den frihed gør det muligt at stå på egne ben og stå ved sig selv

Vi får lov at være en del af noget større, som åbner vores horisonter op, og lærer os om det store perspektiv i livet

Jeg synes det er en stemning der ligger lidt i luften at man husker at det ikke handler om at få en karakter men at skabe en karakter der holder i længere tid.

Skolen har et stærkt fællesskab med ansvarsfulde elever i en indpakning af frihed

Alle har en stemme og et ansvar.