Jeg føler mig meget tryg her på Eriksminde, og det er virkelig blevet mit andet hjem.

Jeg er blevet mødt med en åbenhed, jeg aldrig havde troet kunne eksistere, og en seriøsitet, jeg aldrig kunne have håbet på

Det er et sted hvor jeg har fået lov til at være mig selv og være stolt af det. Her bliver anderledeshed og sære personligheder omfavnet. Det er jeg utrolig taknemmelig for.

Der er næsten aldrig nogen, der siger at man ikke må eller at man ikke kan.

Vi er trygge i hinandens selskab og vi har tillid til hinanden og tillid til at vi tager ansvar i de frie rammer der bliver sat og altsammen på en meget naturlig måde.

Jeg synes det er en stemning der ligger lidt i luften at man husker at det ikke handler om at få en karakter men at skabe en karakter der holder i længere tid.

Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.

Skolen har lagt vægt på, at man skal snakke sammen i stedet for at de som råber højest får deres vilje.

At komme i kontakt med så mange forskellige slags mennesker med så mange forskellige baggrunde hjælper dig virkelig med at forstå hvor stor og forskellig verden i virkeligheden er.

Det ligger helt grundlæggende i stemningen på skolen, at alle kan udtrykke sig, som de har lyst, og sige og mene, hvad man vil. Man kunne fristes til at tro, at det bare skyldes stemningen på denne enkelte årgang, men man har en fornemmelse af, at skolen altid har været sådan, og at vi bare er med til at holde den ånd i live.