Det ligger helt grundlæggende i stemningen på skolen, at alle kan udtrykke sig, som de har lyst, og sige og mene, hvad man vil. Man kunne fristes til at tro, at det bare skyldes stemningen på denne enkelte årgang, men man har en fornemmelse af, at skolen altid har været sådan, og at vi bare er med til at holde den ånd i live.

Man behøver ikke være bange for at udtrykke det, man mener. Ved hjælp af samtalen, kan vi nå og forstå hinanden.

Alle har en stemme og et ansvar.

Skolen har lagt vægt på, at man skal snakke sammen i stedet for at de som råber højest får deres vilje.

Jeg synes virkelig, man føler sig tryg her på Eriksminde! Desuden kan man også tydeligt mærke den frihed og det ansvar vi har, som er bygget på den store tillid lærerne har til os, og vi har til dem.

Alt det du ellers ville snakke med din familie om, snakker du med dine roomies og venner om. Man bliver en del af hinandens verden

Eriksminde er trygheden (men heldigvis ikke rutinen), naturligheden, der skal til, for at fællesskabet har en chance, Eriksminde er tilliden, friheden, ansvaret, Eriksminde er, hvad man gør det til, og Eriksminde er blevet gjort til noget meget, meget betydningsfuldt

Jeg har aldrig før nu, oplevet så meget frihed til at være den jeg er. Og med den plads til at leve som man vil, har jeg udviklet mig meget positivt, og jeg tør stå op for mig selv på en helt anden måde end jeg gjorde før

Det er næsten umuligt ikke at vokse som menneske, når man går et år på Eriksminde

Morgensangen, synes jeg, er fantastisk for fællesskabet og mange af sangene indeholder bidder man tænker over bagefter og husker