Der er en kæmpe tillid til elevholdet, og det gør at man vitterlig har mulighed for at gøre det her år til ens eget.

Alt det du ellers ville snakke med din familie om, snakker du med dine roomies og venner om. Man bliver en del af hinandens verden

Man føler sig mødt og hele tiden stillet over for nye udfordringer, men ikke udfordringer som ‘Husk at rede din seng’ men derimod at stille sig selv spørgsmålet ‘Hvem er jeg?

Vi er trygge i hinandens selskab og vi har tillid til hinanden og tillid til at vi tager ansvar i de frie rammer der bliver sat og altsammen på en meget naturlig måde.

Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.

Der er næsten aldrig nogen, der siger at man ikke må eller at man ikke kan.

Vi får lov at være en del af noget større, som åbner vores horisonter op, og lærer os om det store perspektiv i livet

Jeg synes at skolen er et meget demokratisk sted. Vores fællesmøder er noget helt specielt med plads til alle holdninger.

Vi bliver set i øjnene, og alle er mennesker, meget mere end lærere og elever.

Det ligger helt grundlæggende i stemningen på skolen, at alle kan udtrykke sig, som de har lyst, og sige og mene, hvad man vil. Man kunne fristes til at tro, at det bare skyldes stemningen på denne enkelte årgang, men man har en fornemmelse af, at skolen altid har været sådan, og at vi bare er med til at holde den ånd i live.