Jeg har nu oplevet et større fællesskab. Et fællesskab jeg næsten ikke havde forestillet mig var muligt, i hvert fald ikke for mig at være en del af.

Vi får lov at være en del af noget større, som åbner vores horisonter op, og lærer os om det store perspektiv i livet

Skolen har lagt vægt på, at man skal snakke sammen i stedet for at de som råber højest får deres vilje.

Jeg synes det er en stemning der ligger lidt i luften at man husker at det ikke handler om at få en karakter men at skabe en karakter der holder i længere tid.

Det ligger helt grundlæggende i stemningen på skolen, at alle kan udtrykke sig, som de har lyst, og sige og mene, hvad man vil. Man kunne fristes til at tro, at det bare skyldes stemningen på denne enkelte årgang, men man har en fornemmelse af, at skolen altid har været sådan, og at vi bare er med til at holde den ånd i live.

Man føler sig mødt og hele tiden stillet over for nye udfordringer, men ikke udfordringer som ‘Husk at rede din seng’ men derimod at stille sig selv spørgsmålet ‘Hvem er jeg?

Der er næsten aldrig nogen, der siger at man ikke må eller at man ikke kan.

Det er næsten umuligt ikke at vokse som menneske, når man går et år på Eriksminde

Denne skole føles 100 procent som mit hjem. Og tryghed, naturlighed, tillid, frihed og ansvar er ting man føler når man føler sig rigtig hjemme.

Jeg føler at det er mit andet hjem, og har ofte taget mig selv i at sige jeg skulle hjem når jeg skulle op på skolen igen.